839 dage

Dato:6. nov. 2015
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:85 kr. - 175 kr.
Arrangement afviklet

BaggårdTeatret - 839 dage

I 839 dage sad styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez fanget i Somalia taget som gidsler af somaliske pirater. Hvordan kunne det ske? I medierne har vi lært Søren Lyngbjørn og Eddy Lopezs historie at kende. I teaterforestillingen 839 dage er det de somaliske pirater, der er hovedpersonerne.

Gennem omfattende research og i samarbejde med bla. styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez, der fra 2011 til 2013 sad fanget som gidsler i Somalia i 839 dage, har dramatiker Henrik Szklany skabt en bevægende beretning, der fra Ærø til Østafrika forsøger at gøre os klogere på en af de mest komplicerede internationale udfordringer i nyere tid: Pirateriet.

”vi ser det blå skib

sejler efter det så hurtigt vi kan

peger en bazooka mod det og boof tæt forbi

skyder op i luften og på ruderne med vores a k’er

det store blå skib sejler i zigzag”

”mine lunger drøner af sted

hele vores skib ryster i mig

vi fatter kun kropssprog

og kan ikke se deres

gennem den jerndør

de er ved at skærebrænde op”

Medvirkende: Rasmus Hammerich & Jakob Bjerregaard Engmann

Dramatiker: Henrik Szklany

Instruktør: Rasmus Ask

Scenograf: Nathalie Mellbye

Musik: SpejderRobot

Dramaturg: Janicke Branth

Forestillingsleder: Sasja Ekenberg

Foto: Rico Feldfoss

På den måde bliver dette stykke i al sin korthed en udvidelse af vores forestilling om situation og vilkår omkring den mest omtalte, mest katastrofale kidnapning af danskere i nyere tid.
Det er godt gået.