Bertolt Brechts Svendborgdigte

Dato:7. feb. 2018 - 8. feb. 2018
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:0 kr. - 185 kr.
Køb billet

BaggårdTeatret - Bertolt Brechts Svendborgdigte

I de dystre tider,
vil der da også blive sunget?
Da vil der også blive sunget.

Om de dystre tider …

Sådan skrev Bertolt Brecht, da han med kone og børn var flygtet til Danmark for at komme væk fra Hitlers magt-regime. Familien landede i Svendborg, og i de år Brecht boede på Fyn, skrev han dét, der kom til at hedde “Svendborgdigte”.

BaggårdTeatret fra Svendborg har fået oversat digtene til dansk og med det materiale skabt en forestilling.  Anmelderne har været begejstrede – fagfolk har klappet i hænderne. Bertolt Brechts Svendborgdigte fra BaggårdTeatret er noget særligt. Faktisk så særligt, at forestillingen nu er nomineret til en Reumert. Så glæd dig til februar, hvor vi præsenterer Bertolt Brechts Svendborgdigte for dig.
Bertolt Brecht er kendt som en af teatrets store dramatikere, men ikke alle ved, at han regnes for en af verdenslitteraturens største lyrikere i det 20. århundrede. Digtsamlingen Svendborgdigte er fra 1939 og skrevet under ”det danske stråtag” – huset ved Skovsbostand i Svendborg, og giver et skræmmende aktuelt billede af Europa set med en politisk flygtnings øjne.

Søren Huss, som du måske kender fra bandet Saybia, har skabt musikken og medvirker i forestillingen.

Tekst: Bertolt Brecht

Musiker og komponist: Søren Huss

Skuespillere: Jens Gotthelf og Leif Eric Young

Instruktør: Petra-Leonie Pichler

Scenograf: Nicolaj Spangaa

Lysdesigner: Kim Littau

Lyddesigner: Anders Brincker

Forestillingsleder: Ane Bank Olesen

Kostumier: Mona Wickstrøm

Oversætter: Ulla Gjedde

Dramaturgisk konsulent: Janicke Branth

Sangcoach: Sidsel Marie Søholm

Idé: Jakob Bjerregaard Engmann

Foto: Rico Feldfoss

... sjældent tæt på at være fuldstændig vellykket.