Hårnålesvinget

Dato:6. apr. 2018 - 5. maj. 2018
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:0 kr. - 185 kr.
Køb billet

Team Teatret & Vendsyssel Teater - Hårnålesvinget

Balloner på byens torv.
Brændende asfalt.
Middagsheden er på sit højeste.
Folk venter, holder udkig; stadig intet.
Rygter begynder at sprede sig. Fuldemandssnak.
Halve sandheder. Men så!
De første motorcykler.
Lyden af en helikopter.
Dér kommer de første ryttere.
Det farverige felt for fuld udblæsning. Nu er der cykelløb! Det er stort! Massivt! Meningsfuldt! Ved vejkanten står folk og krammer. De er midt i begivenheden. Jublen over cykelsporten er stor og intens i det øjeblik, der går, før rytterne er væk og rundt om næste hårnålesving.

Hvert eneste år camperer tusindvis af fans i dagevis langs Tour de Frances 3.360 km. lange rute for at få bare et enkelt glimt af cykelrytterne, når de pisker forbi. Hvad er det for en oplevelse, der retfærdiggør al den ventetid og al den planlægning? Er det kun de cykelgale forundt at forstå, eller er ethvert liv i virkeligheden bygget op omkring momenter som dette? Det siges, at enhver etape er en fest, og at den tid, der er nydt på at spilde, slet ikke er spildt – men hvad når hårnålesvinget igen ligger øde hen, når tømmermændene indfinder sig, når øjeblikket for længst er forpasset – og det faktisk ikke har ændret spor?

Team Teatret samarbejder med Vendsyssel Teater om denne forestilling, der på humoristisk vis sætter spot på en af tidens store motions-trends.

Dramatiker: Julie Petrine Glargaard

Instruktør: Maria Vinterberg

Scenograf: Thomas Ravnsgård

Skuespillere: Niels Anders Manley, Anders Aamodt, Stig Reggelsen Skjold, Olivia Franciska Fevel Borgels, Jørgen Bing og Mette Kolding

Lyddesign: Morten Birk

Lysdesign: Søren Lydersen

Kostumier: Berith Ann Christensen