Knud Romers ABC

Dato:20. okt. 2018 - 20. okt. 2018
Tidspunkt:11:00
Scene:Team Teatret
Billetpris:60 kr. - 60 kr.
Arrangement afviklet

Sart Danseteater, Den fynske opera & BaggårdTeatret - Knud Romers ABC

Lad sanserne boltre sig i en underfundig og lærerig bogstavssafari, der med udgangspunkt i Knud Romers bidende og poetiske bogstavsfabler rusker alfabetet rundt og sammensætter det på ny i en kakofoni af farverige billeder, musik og dans.

Forestillingen er baseret på Knud Romers ABC, John Kørners billedkunstneriske dyreunivers og Bent Sørensens nykomponerede musik og skaber tilsammen en smuk koreograferet scenisk sangleg for børn fra 5 år og deres voksne. 

Anmelderne har været begejstrede – publikum lige så og vi er derfor også stolte over, at vi kan præsentere dig for børneteater i denne kaliber på Team Teatret.  Knud Romers ABC er i 2018 nomineret til en Reumert for årets bedste børneforestilling. Juryen skrev således:

“Bogstaverne fik deres eget uforudsigelige liv i ‘Knud Romers ABC’. Her var en girafsangerinde, der var stærk som en bjørn. Hun løftede rundt på en muskeldanser med flamencoarme, mens en trækbasun brølede, og silhuetter fra en petroleumsfarvet savanne nynnede drilsk. Børnenes sanser blev kildet. Hør bare her: Elefanten blev for tyk / og punkteret af en myg.”

Forestillingen varer 45 minutter.

Iscenesætter: Sofie Christiansen

Forfatter: Knud Romer

Komponist: Bent Sørensen

Billedkunstner: John Kørner

Scenograf: Luise Midtgaard

Kostumier: Alaya Riefensthal

Medvirkende: Anete Jensen, Carlos Rodas og Karin Norrinder

Idé: Sofie Christiansen og Jakob Bjerregaard Engmann

Image-foto: Ard Jungsma

Foto: Jens Wognsen

Sanselig og inspirerende teaterhybrid

Der er nemlig fuld skrald på sanseoplevelserne i denne "bogstavssafari", hvor børn og voksne i klassisk ABC-stil føres igennem dyrerigets bedste bogstaver - fra abe til ål

En sansefest

Dette er en himmerigs mundfuld af alt det bedste