Koncert med Folkeklubben

Dato:5. nov. 2015
Tidspunkt:19:30
Arrangement afviklet

Koncert med Folkeklubben i teatersalen

Når scenetæppet går 5. november, er det ikke teater, men musik, vi åbner op for. Således står folk-pop-trioen Folkeklubben på scenen med poetisk popmusik.

Trioen udgav i 2014 albummet Danmarksfilm, hvor singlen Ske noget mere er med. Singlen er en rendyrket popsang med en opsang til både band og samfund. Ske noget mere har stærke referencer til digteren Michael Strunge, popdivaen Rihanna, Lars HUG, elektro-funkgruppen The Whitest Boy Alive og den danske guitaris Jørgen Ingmann. Og sangen kan apropos sidstnævnte passende betegnes som en moderne dansk dansevise; med en synth-bas, der ikke lader Rihanna meget tilbage at ønske, falsetsang a la HUG og en guitarpart, der minder om, at Jørgen Ingmann stadig er den mest funky guitarist i live.

Folkeklubben fortæller historier med deres musik og sange nøjagtig som vi på Team Teatret fortæller historier, når vi spiller teater.

Der er lagt op til en intim koncert i den sorte teatersal på Østergade i Herning.

Folkeklubbens band-navn er i øvrigt inspireret af den første danske folk-plade En aften i Folkeklubben med Cæsar, Per Dich og Poul Dissing.

 

Sang og rytmeguitar: Kjartan Arngrim

Leadguitar og kor: Rasmus Dall

Beats, kuffert og synthesizers: Rasmus Jusjong