Min arm

Dato:20. jun. 2015 - 21. jun. 2015
Tidspunkt:20:00
Scene:Frederiksbergscenen
Billetpris:100 kr. - 100 kr.
Arrangement afviklet

Min arm spiller i København som del af CPH Stage

Hvem kan holde vejret i længst tid? Hvem kan tie stille længst? Hvem kan lade være med at skide i en hel måned?

En 10 årig dreng konkurrerer med sin storebror og stikker en dag sin ene arm i vejret – hvor længe kan han blive ved? Når der ikke rigtig er en grund til at stikke den op, hvornår er så lige det helt rigtige tidspunkt at tage den ned igen? Der går dage, uger og måneder… og på trods af fortvivlede forældre, formanende læger og forstående psykologer, så kommer armen ikke ned.

Dette er historien om en mand, som lever sit liv med armen hævet i vejret. En tom gestus, som efterhånden bliver omdrejningspunktet for hele hans liv og som både ender med at gøre ham til et eksotisk kuriosum i den medicinske verden og et fejret ikon på den avantgardistiske kunstscene.

Se manden med en arm i vejret – han fører dig ud på en komisk og smertefuld rejse. Se armen! Her er en person, der forsøger at gennemtrænge livets ligegyldigheder og blive bemærket af verden. Følg manden med armen – og bliv rørt af en fortælling, der handler om alle menneskers behov for at blive set, anerkendt og – ikke mindst – blive holdt om.

Medvirkende: Claes Kasper Bang

Instruktør: Mads M. Nielsen

Scenograf: Thomas Ravnsgård

Lys- og AV-designer: Søren Lydersen

Dramaturg: Dorthe S. Bebe

Manuskript: Tim Crouch

Oversættelse: Gitte Skytte

Forlag: Columbine Teaterförlag

Original titel: My Arm

Foto: Mingo Photo

Anmeldelser

Forestillingen lykkes så fremragende ved ikke at være en sygehistorie om et mærkeligt barn, men en universel fortælling om menneskers livsproces med at gå fra at være ingen til én, der uforvarende kommer til at manifestere sig selv, betaler prisen og høster goderne i form af andres hang til at tillægge hans bizarre valg en (kunstnerisk) værdi.