Panic Day

Dato:27. feb. 2019 - 28. feb. 2019
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:70 kr. - 190 kr.
Køb billet

Uppercut Danseteater - Panic Day

Kapløb mod det totale kollaps

Du skal nå det hele: Bage speltboller til børnehaven, være en god søn og en endnu bedre mor, bestå din eksamen, blive månedens medarbejder, være din vens trofaste væbner, byens bedste elsker og verdens lykkeligste nyskilte.
Åndedrætsbesvær?
Det er der ikke tid til, for​ et infernalsk horn blæser til start, og de seks danseres kapløb om at nå først til den totale nedsmeltning er begyndt. Både tid og ambitioner er på speed i Panic Day, som Team Teatret præsenterer på scenen i Østergade i Herning i samarbejde med Herning Teater.

Men det planlagte kolliderer med det uforudsete, og hysteri, angstanfald og ukontrollabel aggression opstår – men også skrøbelige pusterum og eftertanke i denne forestilling, som med dansen som udtryk stiller skarpt på præstationssamfundet og perfektionen. Panic Day er produceret af Uppercut Danseteater, et professionelt dansekompagni grundlagt i 1985 og kendt for dets fusion af breakdance og contemporary dance.

 

Dansere: Stephanie Thomasen, Mark Philip og Uppercut Danseteater ensemble

Koreograf: Stephanie Thomasen

Komponist: Signe Lykke

Dramaturg: Betina Rex

Lysdesigner: Peter Bodholdt Løkke

Scenograf: Jonas Fly

Kostumier: Christel Tue