Spørge Jørgen

Dato:10. feb. 2018
Tidspunkt:13:00
Scene:Team Teatret
Billetpris:0 kr. - 60 kr.
Køb billet

Team Teatret - Spørge Jørgen

Nu skal jeg fortælle dig om Jørgen!
Jørgen var en temmelig artig dreng
men han plaged’ alle med sin spørgen
fra han vågned’ til han gik i seng.

Nysgerrighed og børn hænger sammen som strømpe og fod og hånd i handske. Nysgerrighed er menneskets medfødte trang til at undersøge ting nærmere, som samtidig betyder, at vi lærer, udvider vores horisonter og bliver klogere på os selv, andre og verden som sådan.

Hos børnene udløser nysgerrigheden i en årrække en næsten endeløs række af spørgsmål om stort og småt. Spørgsmål det er nemt at svare på, og spørgsmål, der selv for meget kloge voksne, er ganske komplicerede. Spørgsmål, hvor forestillingerne om svarmulighederne er det sjoveste og spørgsmål, hvor selve svaret er et spørgsmål i sig selv.

 

hvorfor har en mu ko ingen vinger
hvorfor siger den mu, og ikke vov
hvorfor sidder neglen på min finger,
hvis den sad på næsen var det sjovt
hvorfor sidder øjet ikke i nakken
hvorfor er jeg ikke blevet en kat
hvorfor kan min støvle ikke snakke
hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat.

 

Spørge Jørgen er en forestilling for børn mellem 3-8 år og deres voksne. Den kredser om de mange finurlige spørgsmål, børn kan stille deres forældre, men også om de mindst lige så finurlige spørgsmål vi voksne kan stille til vores børn.

En forestilling om nysgerrighed, opdagertrang og om livets store spørgsmål i børnehøjde.

Medvirkende: Signe Barfoed og Anders Cornelius Zoffmann

Instruktion: Sargun Oshana

Scenografi: Thomas Ravnsgård

Bogforlæg: Kai Rosenberg & Kamma Laurents

Plakatillustration/tegning: Storm P.

Dramatiker: Anna Panduro

Musik: Rasmus Christensen