Tilbage til Haifa

Dato:12. nov. 2015
Tidspunkt:19:30
Arrangement afviklet

Teatret Møllen - Tilbage til Haifa

Tilbage til Haifa er en kærlighedsintens forestilling fra Teatret Møllen. Fyldt med uløselige dilemmaer fra et besat Palæstina – fortolket som nutidigt teater om mennesker til alle tider. Med hjælp fra forfatterens enke og familie, er der skabt en forestilling, som er unik og eksperimenterende i både tekst og form.

Tilbage til Haifa er en tvillingehistorie, der foregår i henholdsvis 1948 og 1967 og er baseret på novellen (A’ed ila Haifa) af Ghassan Kanafani.

Et ungt palæstinensisk forældrepar bliver drevet i eksil, væk fra deres hjem og væk fra det barn, der ligger tilbage i lejligheden. Tyve år efter, da familien endelig kan vende tilbage til Haifa, finder de en israelsk kvinde boende i deres gamle hjem.

Et jødisk barnløst ægtepar, frigivet fra koncentrationslejren Auschwitz, ankommer til Haifa. Her bliver de overdraget et hjem nær havet, på betingelse af, at de vil overtage en baby forladt i tumulten. Tyve år efter ringer det på døren…

Hele vejen igennem balancere fortællingen på en knivsæg og formår at mestre den svære kunst at skildre begge sider af en meget betændt konflikt.

 

Medvirkende: Uta Motz, Thomas Jacob Clausen, Ole Sørensen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg

Dramatik, instruktion og scenografi: Gitte Kath

Oversættelse: Suzanne Pelch

Musik: Rasmus Steenberg