Frontløberne

Dato:2. nov. 2021 - 3. nov. 2021
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:70 kr. - 190 kr.
Køb billet

Klimaaktivistisk forestilling om at gå forrest, mens isen smelter

Fredag den 15. marts 2019 sendte den globale ungdom dette åbne brev til verdens ledere:

“Vi, ungdommen, er dybt bekymrede for vores fremtid. Mennesket er i øjeblikket årsag til den sjette masseudryddelse af arter, og det globale klimasystem står på randen af en katastrofal krise… Vi kræver, at verdens beslutningstagere tager ansvar og løser denne krise.”

Den dag gik flere end 1,4 millioner skoleelever og studerende i strejke for klimaet. Men hvad sker der nu? Venter vi på, at vandet kommer?Frontløberne giver fanden i pænheden og stiller sig ikke tilfredse med at vække os til refleksion og debat. Frontløberne går linen ud, når de med hørespil, lignelser og brandtale vil vække publikums indre aktivist. For de har erkendt, at prisen for håb er at handle. NU.

For unge fra 13 år – og voksne

Forestillingen varer 60 min.

Instruktør: Petra Adlerberth-Wik

Manuskript: Alexandra Moltke Johansen + holdet

Scenograf: Siggi Óli Pálmason

Medvirkende: Jacob Teglgaard, Anne Gry Henningsen

Lysdesigner: Jari Matsi

Skrædder og konsulent i bæredygtigt teater: Whitney Byrn

Producent : Mærkværk