- en forestilling om et fælles Europa, eller?
I forestillingen Hva så Europa stiller Mungo Park Kolding skarpt på et Europa, der i øjeblikket er spændt ud mellem en stigende populisme i Nordeuropa og de druknende flygtninge i Sydeuropa. Mellem Putins tanks i øst og Trumps mur i vest. Drømmen om et fælles Europa, som vi har taget for givet, er under pres som aldrig før.
En ikke helt almindelig familie er taget i sommerhus for at fejre Europas fødselsdag. Europa er familiens overhoved, men hun er ikke, som hun plejer. Hukommelsen er begyndt at svigte, og måske er de første tegn på demens ved at vise sig.
Hva’ så Europa – hvad er fremtiden? Er næste generation i stand til at tage over? Og hvad vil det betyde? Hvem skal forvalte arven fra Europa? Eller bliver det Kina og Østblokken, der tager magten?
Forestillingen er for unge og voksne
Forestillingen varer to timer og ti minutter inkl. pause
Manuskript: Vivian Nielsen
Instruktør: Mette Ovesen
Medvirkende: Josephine Reumert Grau, Frank Thiel, Maja Juhlin og Morten Kjær
Scenograf: Lisbeth Burian
Dramaturg: Tanja Diers
Komponist og lyddesigner: Kenneth Thordal
Producent : Mungo park Kolding