Hvis jeg bliver voksen

Dato:15. nov. 2021 - 17. nov. 2021
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:70 kr. - 190 kr.
Køb billet

Er det virkelig så kedeligt at blive voksen? Måske bliver du positivt overrasket

Det var med stor succes, at vi i sidste sæson viste sART Danseteaters seneste forestilling Hvis jeg bliver gammel. Nu kommer anden forestilling i trilogien om alderdom, voksenliv og barndom. Denne gang går koreograf og iscenesætter Sofie Christiansen sammen med et nyt hold dansere og skuespillere på jagt efter historier om voksenlivet.
Er dét at være voksen synonymt med at være kedelig, stivsindet, uinspireret, mens det ungdommelige modsat repræsenterer det sexede, spontane og inspirerende?
Hvorfor er vores syn på voksne ofte så gabende kedeligt?
Åd ungdommen simpelthen alle glæderne og efterlod tømmermændene og ansvaret til de voksne?
Oplev en humoristisk, rørende og fysisk forestilling, med overraskelser og genkendelige billeder fra dit eget (kedelige) voksenliv.
Du behøver ikke at have oplevet den første forestilling for at følge med.

Forestillingen varer 75 min.

Dramatiker/forfatter/Koreograf: Sofie Christiansen

Scenograf: Julie Forchammer

Dramaturg: Trine Wisbech

Lysdesign: Jens Hansen

Lyddesigner: Kim Maltose

Medvirkende: Camilla Stage, Jan Vesala, Amalie Drud Abildgaard og Kasper Buus

Foto: Ard Jongsma

Producent : Anneline Köhler Juul, sART Danseteater og BaggårdTeatret