Mød kvinden, der er en erindringsmaskine
Husker du? Det gør hun.
Stærke kræfter er sat sammen, når Hotel Pro Forma præsenterer Helle Helles roman ”de”, som er skabt om til forestillingen ”I krydset får de ny sofa”. Både romanen og forestillingen har fået masser af anmelderroser med på vejen.
Her møder vi en kvinde, der husker tilbage på den gang hun var 16 år. Den gang hendes mor var dødeligt syg, og hun selv var teenager. Erindringerne fylder det hele og de dukker op på scenen i tekst, lys, farver, billeder, musik og lyde. Kvinden er en erindringsmaskine.
Oplev Ingrid-Marie Thorlacius, som vi tidligere har haft besøg af, for eksempel i vores julekalender, i denne stærke monolog.
Forestillingen varer 75 minutter uden pause.
Instruktør: Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Dramaturgi: Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Scenedesign: VERTIGO, Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Tekst: Helle Helle
Medvirkende: Ingrid-Marie Thorlacius
Lydværk: Kristian Hverring
Musik: Henryk Górecki: String Quertet No. 3, indspillet af Kronos Kvartetten
LED-stænger: Design og produktion af VERTIGO
Producent : Hotel Pro Forma