J o b – et enkelt menneske

Dato:28. okt. 2019
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:70 kr. - 190 kr.
Køb billet

J o b - et enkelt menneske - en del af festivalen Enestående

En intens, musikalsk, humoristisk og dramatisk fortælling om emigrantens Mendel Singers vandring fra den gamle verden til den ny. En højaktuel universel historie om, hvordan det enkelte menneske håndterer mødet med en ny kultur, et nyt sprog – et nyt liv. Forestillingen er baseret på Joseph Roths romanklassiker af samme navn, hvor Mendel Singers byrdefulde liv kan sammenlignes med Jobs Bog fra Det Gamle Testamente.

Ina-Miriam Rosenbaum modtog sidste år årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle for hendes rolle som Mendel Singer og hele hans familie! Hun spiller rollerne alene, men suppleres af musikerne Henrik Goldschmidt og Anders Singh Vesterdahl.

Forestillingen er for unge og voksne.

 

Festivalen ENESTÅENDE 2019 bliver til i samarbejde med Teater Nordkraft i Aalborg og Teatret Gruppe 38 i Aarhus. Festivalen består af en række forestillinger der hver har det til fælles, at blot en enkel skuespiller er på scenen.

Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Aahuus Stiftstidendes Fond, Spar Nord Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Danske Dramatikere, Dansk Skuespillerforbunds Produktions-støttemidler og Wallonie-Bruxelles International.be

Medvirkende skuespiller: Ina-Miriam Rosenbaum

Musikere: Anders Singh Vesterdahl (accordion) og Henrik Goldschmidt (obo og klarinet)

Instruktør: Rolf Heim

Manuskript efter Joseph Roths roman: Karen-Maria Bille

Producent : Off / Off Production