Kulturfest Herning 2022 Loungescenen

Dato:18. jun. 2022
Tidspunkt:16:00, - 00:00

Nyd en festlig eftermiddag og aften ved Loungescenen

Team Teatret er vært for loungescenen ved årets brag af en afslutning på Kulturfest Herning 2022 – med undertitlen Dus med himlens fugle.

I teatrets gård lader vi fuglene svæve frit og giver plads til at en række forskellige vingede væsener kan slå sig ned og underholde. Det er gratis at opleve det hele, og der er god plads, så kom endelig og slå dig ned.

I foyeren vil der være festlige kostumer du kan prøve og tage en selfie. Tag endelig børnene med. I kan også folde origamifugle.

Programmet for loungescenen er:

Kl. 16.00: Jazzgruppen Vingborg/Valencia
Vingborg/Valencia er et nyere navn på den aarhusianske jazzscene. Kvartettens kompositioner bærer præg af nysgerrighed og skabertrang, og musikken er let at fordybe sig i og nærmest meditativ i sin form. Omdrejningspunktet er simple, men stærke melodier, som trækker tråde til den nordiske jazzscene og navne som Espen Eriksen, Bremer/McCoy, Jan Johansson og Hvalfugl. Lyden er minimalistisk og jazzet, men musikken formår også at brede sig ud over jazzens egne rækker, da gruppen ofte trækker melodierne og musikken i en rytmisk og legende retning. Med en særlig kærlighed til gamle folkeviser spiller kvartetten sig ind i deres helt eget lydunivers; et univers, som er afslappende, drømmende og udfordrende.

Kl. 17.00: Vi taler om frihed
Teaterleder Dorthe Bébe sætter samtalen i gang mellem to mennesker, der har holdninger om frihed.

Kl. 17.15: Har vi vinger?
Team Teatrets ensemble har, inspireret af succesen med Arbejder sidste år, bladret i danske sangbøger for at finde sange, hvor menneskers længsler og drømme om frihed bæres på fuglevinger. Sammen med komponist og musiker Johannes Smed og instruktør Rasmus Kroner Andersen skaber de et univers, der sender stemninger langt ud over scenekanten. 

Kl. 17.40: DJ
Nyd noget lækker musik som bagtæppe til dine egne bevingede samtaler med vennerne eller dem, du lige har mødt i loungescenens skønne omgivelser.

Kl. 18.00: Poetry slam
Danmarksmester i poetry slam, og teatrets egen superpartner i disciplinen poetry slam, Thomas Thisted, stiller et hold af skønne slammere, der lader ordene få vinger, så alle, også publikum, flyver.

Kl. 18.30: Vinyl Bingo
Spil bingo på en ny måde. Fermaten sørger for specialdesignede bingo-plader, fyldt med musikalske numre. Lyt til, hvad der kommer fra pladespilleren og vær med. Måske er det dig, der ud over den gode oplevelse, vinder noget at tage med hjem.

Kl. 20.00: Har vi vinger?
Team Teatrets ensemble har, inspireret af succesen med Arbejder sidste år, bladret i danske sangbøger for at finde sange, hvor menneskers længsler og drømme om frihed bæres på fuglevinger. Sammen med komponist og musiker Johannes Smed og instruktør Rasmus Kroner Andersen skaber de et univers, der sender stemninger langt ud over scenekanten. 

Kl. 20.30: Vi taler om frihed
Teaterleder Dorthe Bébe sætter samtalen i gang mellem to mennesker, der har holdninger om frihed.

Kl. 20.45: Poetry slam
Danmarksmester i poetry slam, og teatrets egen superpartner i disciplinen poetry slam, Thomas Thisted, stiller et hold af skønne slammere, der lader ordene få vinger, så alle, også publikum, flyver.

Kl. 21.15: DJ
Nyd noget lækker musik som bagtæppe til dine egne bevingede samtaler med vennerne eller dem, du lige har mødt i loungescenens skønne omgivelser.

Kl. 21.30: Elona Planman
Hun skriver skarpe, kloge, socialkritiske sange om nutiden. Elonas hjerte er i punkmusikken, men hun har stærke rødder i svensk folkemusik, og hun beskrives ofte som ærlig og skør. Elona Planmans musik lyder som en blanding af Patti Smith, Cornelis Vreeswijk, Stefan Sundström, Eva Cassidy, Allan Edwall og Bob Dylan, så der er nok at tage af. Glæd dig til en herlig svensker, der har været den halve verden rundt med guitar og mundharmonika, og glæd dig til at fornemme lyden af en ny forestilling på Team Teatret. Elona Planman skal nemlig både komponere og medvirke i børneforestillingen Hvis jeg bliver født som… i næste sæson på teatret. 

Kl. 22.45: DJ
Nyd noget lækker musik som bagtæppe til dine egne bevingede samtaler med vennerne eller dem, du lige har mødt i loungescenens skønne omgivelser. En herlig måde at runde kulturfesten af på.

Konferencier: Teaterleder Dorthe Bébe

Producent : Team Teatret og Fermaten