Midlertidig lukning

Dato:12. mar. 2020 - 30. mar. 2020
Tidspunkt:14:30

Aflysning og lukket teater

Kære publikum!

OPDATERING. Efter de seneste anvisninger fra myndighederne gælder den midlertidige lukning af teatret nu til og med 13. april. Vi følger løbende med og opdaterer, når der er nyt. Og så glæder vi os til at se jer, når det igen er muligt.

Team Teatret lukker foreløbigt frem til d. 30. marts 2020, som følge af de seneste anvisninger fra regeringen og sundhedsmyndighederne.
Det får desværre den konsekvens, at samtlige planlagte opførelser af “Mombie” på Team Teatret aflyses.
Kontoret er fysisk lukket, men du kan stadig ringe mellem kl. 10 og 15 på Tlf. 9712 5577. Vi opfordrer til at flest henvendelser foregår på mail. Vores hovedmail er mail@teamteatret.dk
Vi beder om tålmodighed med svar, da arbejdsrutiner og kommunikation, både internt og eksternt, er ændret væsentligt.

Vi havde glædet os meget til at byde publikum velkommen til forestillingen Mombie, men har været nødt til at aflyse alle planlagte opførelser.
Vi håber at alle publikummer har lyst til at vende tilbage, når forestillingen tages op igen, og derfor tillader vi os at opfordre til at lade billetkøbet stå på de individuelle kundekonti, så det er nemt at konvertere til nye opførelsesdatoer.
Hvis du som køber i stedet ønsker at få refunderet billetkøbet, beder vi også om tålmodighed. Vi arbejder alt, hvad vi kan, men forvent at eventuel refusion først kan gennemføres, når kontoret igen er åbnet.
Alle andre aktiviteter Team Teatret er involveret i, også ude af huset, for eksempel Teams Teaterskole, Team Peace og eksterne workshops aflyses også i perioden.

Mombie vender altså tilbage på et senere tidspunkt, vi ved bare endnu ikke, hvornår det kan lade sig gøre.

Pas godt på jer selv…

Med venlig hilsen
alle på Team Teatret

Arrangør: Team Teatret