Mod til at dræbe

Dato:18. maj. 2022 - 19. maj. 2022
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:70 kr. - 190 kr.
Køb billet

Reumert-belønnet psykologisk thriller, der mærkes i hele kroppen

En far er på et sjældent besøg hos sin søn, men gensynet er alt andet end hyggeligt. De strides om typiske hverdagsting, som for eksempel om vinduet skal være åbent, eller hvem der handler ind.

Noget ulmer under overfladen, og da sønnens kæreste dukker op, bliver far­søn­forholdet sat yderligere under pres. Kæresten bliver – uden hun aner det – dråben, der får bægeret til at flyde over, og der bliver åbnet for årtiers undertrykte følelser og minder.

Det stærke familiedrama er baseret på Lars Noréns forestilling fra 1978, der i Teatret Møllens opsætning får nyt liv med hjælp af kun ganske få rekvisitter og en minimalistisk scenografi.
Ole Sørensen spiller rollen som faderen. En rolle, som han har fået en Reumert for.

Forestillingen varer ca 100 min. uden pause

Instruktør: Rasmus Ask

Dramatiker: Lars Norén

Medvirkende: Ole Sørensen, Thomas Jacob Clausen Rønne og Durita Dahl Andreassen

Lyddesign: Johannes Smed

Lysdesign: Stine Fumz

Scenografisk koncept: Rasmus Ask og Nikolaj Mineka

Producent : Teatret Møllen