Kan man bytte sin mor til en anden, hvis hun er alt for pinlig?
Her er en sjov, rørende og musikalsk forestilling om drengen, der finder sin mor så pinlig med stort P, at han ønsker at bytte hende.
Ikke fordi der er noget galt med hans mor, hun er sød, men altså… hun er ret tyk. Hvis han nu havde en der var lidt mere tynd som et siv, stille og fin og gerne en som spiste masser af gulerødder … for det gør hans mor ikke. Hvis han nu fik sådan en mor, så ville alt være godt. Eller ville det?
En farvestrålende og herlig fortælling efter bogen af Kim Fupz Aakeson.
Forestillingen varer 45 min. Forestillingen er for børn fra 5 år og alle derover, der har eller har haft en mor.
Dramatisering og instruktion: Betina Grove
Scenograf og lysdesign: Christian Q Clausen
Koreograf: Rebekka Lund
Medvirkende: Marianne Søndergaard og Lasse Steen Jensen
Komponist: Sune Skulbøl Vraa
Kostumier og parykmager: Camilla Lind
Producent : Nørregaards Teater, Teatret st. tv. og Anemonen