En sort komedie om at blive fri – men for hvad?
Ophav er fortællingen om erhvervsfamilien Böllugaze, der gennem flere generationer er blevet styrtende rige på at have patent på produktionen af sterilt gaze. Mød familien, der er bliver holdt sammen af gazen, af pengene og af virksomheden, der står og altid har stået foran alt andet.
Virksomheden som også har ødelagt alt. Deres liv. Nedbrudt moderen og slået hende ihjel. Opløst familien til atomer. Udefra set er alt godt, men indeni er det pilråddent.
Ophav er en tragisk komedie om at være fanget i familiens spind og i gamle fortællinger og selvbedrag. OPHAV er også en fabel om frihed, om at have modet til at skære al løgn og forstillelse væk for at komme fri, genopdage dem man dybest set elsker og ende med at række ud mod stjernerne.
Ophav er en tåkrummende komedie for alle, der kender til det at have en familie, med alle de forstemmende og pinagtige situationer, der følger med.
Varighed: Ca to timer og 10 minutter incl. pause.
Klik her for at bladre i programmet til forestillingen.
Til pressen: Klik her at komme til zipfil med forestillingsbilleder
AFTERTALK. 23., 24. og 25. november er der mulighed for at blive hængende efter forestillingen til aftertalk. Her vil forestillingsdramaturg Anna Marie Houe og skuespillere fra forestillingen mødes med publikum til en snak. Prøv det. Det er gratis.
Hvad og hvem handler Ophav om?:
Jørgen har ført Böllugaze frem til en position som europæisk markedsleder inden for steril gazeproduktion. Han har perfektioneret produktionen der bygger på bedstefarens patent. Jørgen er virksomheden, han er kejser i sit rige, konge i byen, ja i hele kommunen.
Det årlige overskud nærmer sig milliarden. Böllugaze er en perfekt trimmet virksomhed.
Problemet er Michael. Sønnen der står til at overtage ledelsen af familiens virksomhed. Jørgen har ingen tillid til Michael, han er uduelig. Michael både beundrer og hader sin far. Altid er faren på nakken af ham. Michael har store visioner for Böllugaze, som ingen gider høre på, slet ikke faren. Den gamle idiot.
Eller problemet er måske i virkeligheden Birgitte. Birgitte med sin vanvittige hund, Tarzan der ifølge Birgitte er klogere end de fleste mennesker og ganske givet er et spirituelt væsen.
Birgitte holdt sammen på familien da moren døde af kræft og Jørgen forsvandt ind i virksomheden. Hun er en uskøn sammensætning af et nervøst og selvudslettende gemyt, kan bestemt være underholdende at være sammen med, men er over længere stræk uudholdelig for de fleste.
Katrine er efternøleren, allerede fra helt lille havde hun den irriterende vane at råbe når hun talte. Birgitte passede og plejede hende og var som en mor for hende. I teenage-årene udviklede Katrine en kort lunte over for især Birgitte, begyndte på universitetet og blev meget venstreorienteret.
I flere år satte hun ikke sine ben i barndomshjemmet.
Måske er Katrine i virkeligheden problemet?
Selvom, på det sidste er hun faktisk begyndt at involvere sig i virksomheden. Hun og faren ses ofte sammen. Er hun ikke længere vred på ham fordi han er en forkvaklet kapitalist og en virkelig dårlig far? Hun hjælper ham med at forberede generationsskiftet. Men hvem hjælper hun egentligt?
Læs en artikel med instruktør Kamilla Bach Mortensen her
Instruktør: Kamilla Bach Mortensen
Dramatiker: Lars Dammark
Dramaturger: Dorthe Bebe og Anne Majgaard Basse
Forestillingsdramaturg: Anna Marie Houe
Scenograf: Claus Helbo
Medvirkende: Anna ur Konoy, Lars Dammark, Line Vejgaard Kjær, Victor Marcussen
Komponist: Ditte Rønn
Obo: Peter Kirstein
Lysdesigner: Søren Lydersen
Videodesigner: Malte Hauge
Kostumier: Elsebeth Hede
Foto: Hasselgaard Foto v. Søren Hasselgaard Skaanning
Forestillingsfoto: Mingo Photo
Producent : Team Teatret og TeaterRum