Børneklassikeren som flot, farverigt og forrygende teater
Nogle gange er alt i verden irriterende og dumt og uretfærdigt lige fra morgenstunden, og man kunne ærlig talt godt ønske, at både den skrappe mor, overboens arrige hund og de drillende klassekammerater rejste ad hekkenfeldt til.
Eller tænk, hvis man var helt alene i verden og kunne bestemme alting selv. Man kunne køre brandbil, flyve flyvemaskine, spise sig mæt i lækre kager fra bagerbutikken og endda få hele legepladsen for sig selv. Det ville være fantastisk! Eller ville det? Palle alene i verden er en dukketeaterforestilling baseret på Jens Sigsgaards børnebogsklassiker fra 1942.
For børn fra 6 år og deres familie.
Forestillingen varer 40 min.
Dramatisering: Bent Holm og Giacomo Ravicchio
Iscenesættelse og scenografi: Giacomo Ravicchi
Medvirkende: Thomas Biehl, Lisbeth Knopper
Musik: Jerome Baur
Forfatter: Jens Sigsgaard
Producent : Randers Teater