Drengen Johan fortæller om kærlighed og svigt. Og om snebolde og farlig fantasi.
Johan er låst ude, fordi han har mistet sin nøgle. Hvornår kommer mor hjem? Og hvordan klarer man sig alene i mørket ved boligblokken
– og nu begynder det at sne.
Skuespiller Carl Martin Norén er helt alene på scenen. Med en utrolig fortælleevne og masser af fysik fortæller han historien om Johan, der kæmper med hverdagens realiteter. Johan er alene med sin mor, der arbejder hele tiden. Han bruger sin fantasi til at skabe mening i tilværelsen. For hvis man laver en historie inde i hovedet om de ting, der sker i livet, så er virkeligheden ikke så slem. Men hvad så, når fantasien er svær at styre?
For børn fra 10 år og deres familie.
Forestillingen varer 50 min.
Idé, manuskript og medvirkende: Carl Martin Norén
Instruktør: Jørgen Carlslund
Konsulent: Jan Overgaard Mogensen
Lyddesigner: Asger Kudahl
Producent : Zebu