Soldaten

Dato:20. jan. 2020 - 21. jan. 2020
Tidspunkt:19:30
Scene:Team Teatret
Billetpris:70 kr. - 190 kr.
Køb billet

- en forestilling om at komme hjem efter krig

En hjemsendt soldat – eneste overlevende fra et vejsidebombeangreb – har forladt sin familie og er søgt ud i skoven. Gennem hans forhold til lillesøsteren Julie, hører vi om hans oplevelser som soldat. De to forsøger at finde hinanden igen, men soldaten er en anden person, end ham der tog af sted.
I mere end 15 år har Danmark været en krigsførende nation – øjensynligt med massiv opbakning fra befolkningen. Adskillige unge mænd søger den personlige udfordring i militæret for at opleve verden og ”gøre en forskel”. Ved de nok om, hvad de går ind til? Og hvad de kommer hjem med?
Soldaten er en forestilling om de psykologiske konsekvenser af at have været i krig, og ser på, hvordan krigen fortsætter efter hjemsendelsen.

Forestillingen er for unge og voksne

Forestillingen varer 50 minutter

Manuskript og lyddesign: Robert Reinhold

Instruktør: Robert Parr

Medvirkende: Mikkel Hansen og Maria la Cour

Scenografi og kostumer: Tanja Bovin

Dramaturgi: Michael Ramløse

Koreografi: Esa Alanne

Lyd: Lucas de Azevedo

Lysdesign, teknik og værksted: Jakob Ebbe

Producent : Teatret Fair Play