Stjernevandring

Dato:25. okt. 2022
Tidspunkt:18:00, 20:00
Scene:Knudmosen
Billetpris:70 kr. - 190 kr.
Køb billet

Vi trækker teatret ud i aftenmørket og møder stjernerne

I et lillalysende venusunivers tager kosmonauterne Stella og Urania os med på en poetisk og musikalsk rumrejse og viser, hvordan stjernerne altid følger os alle steder. Undervejs hører publikum fortællinger om, hvordan stjernerne førte til en kongesøn, og hvordan de viser vej over et mørkt hav. Vi mærker, hvordan grundstofferne i vores krop består af stjernestøv fra supernovaer og stjernerne besynges i en collage af kunstarter fra hele verden.

Vandringen er inspireret af renæssancens verdenssyn, hvor videnskab, kunst og magi var ligeværdige. Stjernevandring udforsker, hvordan vi er forbundne med naturen, når naturen fortsætter efter den ydre sfære og ud i uendeligheden.

Der er plads til ganske få publikummer ved hver opførelse. Alle deltagere udstyres med hovedtelefoner, der giver adgang til lydcollager og til at høre performerne guide på vej i aftenen.

Stjernevandring tager publikum med på en rute, der er ca 2,5 km. lang, og ikke egnet til gangbesværede.

Forestillingen varer ca. 70 minutter

Performancekunstnere og iscenesættelse: Alaya Riefensthal og Helga Rosenfeldt-Olsen

Musiker, komponist: Jullie Hjetland og Anna Lidell

Instruktørkonsulent: Jesper Riefensthal

Scenografi og lysdesign: Alaya Riefensthal og Helga Rosenfeldt-Olsen

Kostumer: Alaya Riefensthal

Producenter: Sara Troense og Alaya Riefensthal