Møde kvindefrigørelsens stædige superstjerne i et intenst drama - helt tæt på
Fortællingen om Thit Jensen er fortællingen om den moderne kvindes frigørelse; frigørelse i samfundsmæssig, kunstnerisk og seksuel forstand. Som forfatter, dramatiker, debattør og foredragsholder sætter Thit hele sit liv ind på at skabe ligestillede vilkår mellem kønnene.
Det Flydende Teater vender tilbage med endnu en af Danmarks historiens markante skikkelser. Thit Jensen blev både nationalt og internationalt kvindekampens ”superstjerne” med sine foredrag og tanker om ”frivilligt moderskab” og prævention, i en tid hvor man hverken havde sprog eller begreber for dette.
Thit var fra alle sider enten elsket eller hadet. På de ydre linjer lykkes Thit Jensen stort set med alt det, hun kaster sit ivrige blik på, men privat og følelsesmæssigt kæmper Thit sine helt egne kampe. Den stædige kamp for at bevise sit værd som kvinde og overgå sin nobelprisvindende storebror og litterære geni Johannes V. Jensen.
Forestillingen varer ca 75 min.
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Julie Glargaard
Scenograf: Nikolaj Trap
Medvirkende: Ene Øster Høyser, Malin Rømer Brolin-Tani, Søren Bang Jensen, Marie Louise Von Bülow, Christine Worre Kann
Komponist: Marie Louise Von Bülow
Koreografi: Jannik Elkjær
Producent : Det Flydende Teater