Den levende musik og scenekunsten er det seneste år blevet sat på stand-by i lange perioder ad gangen, samtidig med at vi konstant holder os klar til at genåbne på ultrakort tid. Vi producerer forestillinger, forbereder koncerter, flytter aftaler og arrangementsdatoer. Holder publikum hen med drømme om, at lige om lidt er vi tilbage. Men reelt set har vi ingen idé om, hvornår det sker. Vi producerer kunst til lageret, så vi er klar til at trykke på knappen, så snart det bliver vores tur til at åbne.

Det er en helt igennem uholdbar situation. Både fordi vi ikke har noget perspektiv på, hvornår vi kan komme tættere på en genåbning, men også fordi vi ikke har nogen indikationer af, under hvilke forhold vi får lov til at genåbne. I værste fald risikerer vi at producere kunst, der aldrig møder et publikum.

Alligevel er alternativet værre – pludselig at måtte åbne uden at have noget at vise publikum. Så vi producerer videre under vilkår, hvor vi kun kan se få uger frem i tiden.

Kunst og kultur er lige så vigtig for samfundet, som lungen er for mennesket. Hvad enten det er teater, musik, billedkunst, dans, arkitektur, kulturhistorie eller litteratur. Det er i kulturen, at vi trækker vejret sammen, og der vi oplever sammen. Det er gennem kunsten, at vi skærper vores identitet og opdager, at vi hænger sammen. Som generationer, som samfund, som klode. Kunsten udgør en allestedsnærværende sammenhængskraft.

Alt for længe har vi været forhindret i netop de møder og den inspiration, som kulturen og kunsten kan give os. Samfundet har været underlagt en streng og nødvendig nedlukning, hvor grebet nu langsomt slækkes, og hvor vi som samfund skal lære at leve med pandemien, uden den løber løbsk. Det er klart, at genåbningen af kulturlivet er betinget af, at det både er sundhedsmæssigt og samfundsmæssigt forsvarligt. Og vi er som kulturaktører meget bevidste om, at der er dele af samfundet, der nødvendigvis må åbne før andet.

I den langsomme genåbning af det danske samfund er det dog forstemmende, hvor lidt opmærksomhed, der politisk og myndighedsmæssigt, levnes til netop kunst og kultur. Og hvor lidt virkelighedsforståelse af kunstens og kulturens produktions- og markedsvilkår, der hersker i de selv samme kredse.

Kunsten og kulturen har brug for langsigtede perspektiver på genåbningen. Det tager tid at forberede en teaterforestilling, før den kan møde et publikum. Det er logistisk udfordrende at sikre, at involverede kunstnere er ledige til at realisere netop deres kunstproduktion på netop det tidspunkt, hvor scenen åbner. Det kræver distribution af PR-materialer og salg af billetter for, at der er publikum i salen, når live-eventet løber over scenen. Det er slet ikke nok bare at åbne dørene.

Langsigtede perspektiver på genåbningen er også blandt de anbefalinger, som Kulturministerens genstartteam er nået frem til i den rapport, de for kort tid siden afleverede til politisk behandling. Rapporten rummer i det hele taget mange kompetente bud på genåbningen af kunsten og kulturen. Det handler nemlig ikke kun om tid og kendskab til retningslinjer, det handler også om økonomi, om kommunikation, om kunstneriske fødekæder og om tilpasning til en ny virkelighed.

Der er meget at forholde sig til for dem, der nu er i gang med forhandlingerne om den langsigtede genåbning af samfundet. Vi ønsker, at de forhandlinger tager sit udgangspunkt i, at kulturen er samfundets åndedræt. Kunst og kultur er ikke bare flødeskum på toppen. Det er det, vi er rundet af. Derigennem vores værdier grundfæstes og vores fælles kontrakt med hinanden udfordres og fornys. Kunsten og kulturen skal ikke bare åbnes for, at vi får noget at fordrive tiden med. Der er langt vigtigere ting på spil. Kunsten spiller en afgørende rolle for fællesskabet, vores identitetsskabelse og demokratiet. Kunsten og kulturen skaber vores fælles fortælling. Her ventileres vores frustrationer, vores glæde, vores sorg, vores tanker. I musik, billeder, ord og krop sættes vores virkelighed i relief. Her kan vi drømme. Her kan vi forestille os en fremtid. Her skabes håbet. Nyhedsstrømmen holdes på afstand og et øjeblik kan vi reflektere over os selv, vores liv og tidens tand eller blot svømme hen i nydelsens stilstand. Mærke pulsen fra musikken. Trække vejret sammen. Kunsten og kulturen er vores åndedræt. Uden åndedræt er vi ikke.

 

Dorthe Skøtt Bébe – teaterleder Team Teatret

Finn Sten Jacobsen – bestyrelsesformand Team Teatret