Køb sæsonkort og billetter til den nye sæson
Sæson 2019-2020 er fuld af gode oplevelser
Sommeren er på vej, og det er Team Teatrets nye sæson også. Salget af billetter og sæsonkort er i gang og du kan godt glæde dig.
Vi præsenterer en sæson med ny dansk dramatik og med forestillinger for både babyer, børn, unge og voksne.
Scenen bliver fyldt med alvor og komik, monologer, musik og meget andet. Se alle arrangementerne her på hjemmesiden og se kalenderen for hele sæsonen herunder. Der er stor forskel på, hvor mange publikummer der er plads til, til de enkelte forestillinger, så hvis du vil sikre dig billetter til lige det, du har lyst til, skal du skynde dig.
Vi præsenterer Velbekomme! – en dansk oversættelse af Sibylle Bergs roste forestilling, der opføres som monolog med Anders Cornelius Zoffmann alene på scenen. Vi har urpremiere på Jeanette Munzerts nye forestilling Mombie, og på børneforestillingen Alting er Mit i samarbejde med Teater O og Black Box Theatre. Vi samarbejder med Mongo Park Kolding og Den Danske Scenekunstskoles linje for dramatisk skrivekunst om enakterne To hvide mænd.
Vi har også gode kendinge som Poetry Slam og Nyhedsteater, og vi præsenterer samtalesaloner & tapas sammen med FOF Herning og så har vi også en lang række gæstespil at byde på.
Glæd dig – det gør vi.
Kom tættere på!
Klik her og download kalenderen
Se sæsonprogrammet her
