Team Teatret opruster online

Team Teatret har netop  lanceret nyt website. Og set i lyset af, at det gamle site havde mere end 12 år på bagen, har der været al mulig grund til at opgradere siden.

Det nye website er designet således, at det kan anvendes uanset om du tilgår det fra en mobiltelefon, en tablet eller en computer. På siden kan du nu både købe almindelige løssalgsbilletter, gruppebilletter, abonnement og medlemsskab i Foreningen Team Teatret.

Teatret intensiverer samtidig med sin indsats på sociale medier. Essensen af teater er mødet mellem mennesker, og teatret har et ønske om at møde nye og gamle teatergængere, hvor de er, når de er online. Derfor vil teatret øge sin synlighed på platforme som Facebook, Twitter og Instagram.