En ung forestilling om identitet, køn og rollemodeller
En ekspressiv, fysisk forestilling fuld af sjove, poetiske, rørende og ærlige billeder fra den omtumlede, begivenhedsrige, spraglede rejse gennem ungdomslivet.
Jeg er mig er en forestilling om identitet og om at finde ud af, hvem man selv er. At skabe sig selv. Hvilke forhindringer skal du overvinde på rejsen til at opdage, hvem du selv er eller hvem du kan blive? Hvilke drømme følger med og hvilke farer lurer på vejen?
Er rejsen fra barn til voksen meget anderledes end for tidligere generationer i vores sen-moderne, post-Corona-tid? Kommer den rejsende tættere på eller længere væk fra svaret på spørgsmålet: Hvem er jeg?
Temaer som magt, respekt, omsorg, lighed og intimitet bliver sat i spotlys, når vi undersøger, hvordan relationer påvirker unges indre kompas. Hvilket pres mærker du fra dig selv, hvad forventes der af dig og hvad former dit selvbillede. Det selvbillede, der tager form fra rejsen begynder som barn og indtil destinationen voksen.
Forestillingen skabes i et samarbejde mellem instruktør Caroline McSweeney, dramatiker Rasmus Krone Andersen, Team Teatrets ensemble og det kreative team på forestillingen.
Jeg er mig finder inspiration i en række workshops og samtaler med unge i Herning.
Turnéperiode: 9. – 29. januar 2023
Der er udviklet undervisningsmateriale til forestillingen. Klik på linket herunder for at læse mere om, hvad det indeholder. Selve materialet kan sendes ved henvendelse.
Medvirkende: Marie Vestergård Jacobsen, Stig Reggelsen Skjold og Line Vejgaard Kjær
Dramatiker: Rasmus Krone Andersen
Instruktør: Caroline McSweeney
Scenograf: Rebekka Bentzen
Foto: Team Teatret
Producent : Team Teatret
Pris ex moms: 15.000 kr ved max 120 publ. Kontakt os hvis I ønsker opførelser for et andet antal
Varighed: 65 minutter
Mørklægning: Nødvendigt
Spilleareal: Br: 8 m, D: 7 m, H: 4,5 m.
Teknik: Brug for 3x32 A
Medhjælp: Brug for hjælp ved getin og getout