Skip to main content

    ERHVERV

    Sammen om kulturen

    Team Erhverv er et unikt tilbud til virksomheder i Team Teatrets nærområde. Her har du og din virksomhed mulighed for at få en række gode oplevelser i teatret samtidig med, at du støtter den fortsatte udvikling af tidssvarende og debatskabende teater.

    Som medlem af Team Erhverv er du med til at støtte den lokale kultur og det skabende, kreative arbejde i teatret..

    Bliv Team Partner

    Her finder du guide til hvordan du køber årskort, booker billetter og andet praktisk omkring årskort.

    Hvis du har spørgsmål er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på teatret 9712 5577.

    Hvad er et årskort?

    Med et årskort får du adgang til alle teaterforestillinger på Team Teatret for unge og voksne under forudsætning af, at der er ledige pladser i salen. Vær opmærksom på, at vi på enkelte forestillinger kun har et begrænset antal pladser til rådighed. Det handler altså om at få booket dine billetter i god tid, hvis du vil være sikker

    Du bliver med et årskort automatisk til medlem af foreningen Team Teatret (læs mere om medlemskabet her xxx)

    Et årskort giver dig derudover mulighed for ganske gratis at deltage i sær-arrangementer på teatret; det være sig små foyer-forestillinger, foredrag eller andet, vi finder på hen over året.

    Årskortet kommer i to udgaver – et til unge under 25 år og et til voksne over 25 år.

    Sådan fungerer dit årskort

    OPRET PROFIL: Hvis du ikke har en profil til køb af billetter på Team Teatrets website, skal du begynde med at oprette en profil. Det er vigtigt, at du husker den emailadresse og det password, du opretter, da dine køb registreres på din profil.

    KØB ÅRSKORT: Når du har oprettet din profil, kan du købe dit årskort på samme måde, som du køber en hver anden billet på siden. 

    BOOK BILLETTER: Når dit køb af årskort er registreret, kan du booke 0-kroners billetter til samtlige forestillinger, som er i salg. Du kan booke en 0-kroners billet pr. årskort, du har købt på dit login. Det vil sige, hvis du køber to årskort på det samme login, kan du booke to 0-kroners billetter til hver forestilling og så fremdeles.

    Glemmer du dit password eller volder bookingen dig problemer, er du altid velkommen til at tage kontakt til teatret på 97125577.

    Husk afbud

    Bemærk at du skal huske at meddele teatret, hvis du bliver forhindret i at bruge dine reserverede pladser til forestillingerne. Glemmer du dette, sender vi dig en opkrævning svarende til en løssalgsbillet – aktuelt 190 kroner. Læs de nærmere betingelser her. På den side kan du også se videoer, der guider dig til køb af kortet og til, hvordan du bruger det til at sikre billetter.

    Har du glemt dit password?

    Glemmer du dit password eller volder bookingen dig problemer, er du altid velkommen til at tage kontakt til teatret på 9712 5577

    Team Partners

    Bliv en del af Teamet


    Teater skaber oplevelser og er en vigtig og aktiv del af kulturlivet. Giv dine medarbejdere fælles oplevelser,  nye perspektiver og bak om kulturlivet.