C.C. Contractor støtter det lokale teater

C.C. Contractor er et totalt-entreprisefirma, som har solide rødder i Herning. Nøjagtig som Team Teatret har det. Firmaet er etableret i 1971, og var faktisk det første firma, som tilbød totalentrepriser i Midt- og Vestjylland. C.C. Contractor har altid haft sin base i det midtjyske, og det er da også fra denne egn de fleste kunder stammer. Med det lokale udgangspunkt, er det derfor helt naturligt, at C. C. Contractor støtter den lokale scenekunst i form af et sponsorat til Team Teatret. Siden begyndelsen har C. C. Contractor oparbejdet viden og erfaring med byggeri til private og offentlige bygherrer, byggeri til erhverv, bolig, idræt og kultur, sundhed og uddannelse.  Inden for nicher som bilhuse, restauranter og detailhandel har virksomheden løst en lang række opgaver. Byggerierne er udført i alle tænkelige størrelser – fra carport til multiarena. C.C. Contractor er i dag som ved etableringen et selvstændigt og privatejet firma. Det blev grundlagt af Knud Aage Sejerkilde, og er siden videreført af Laurits J. Pedersen. I dag ledes virksomheden af Jørn From.