Sæsonpræsentation

Dato:22. maj. 2023
Tidspunkt:16:00

Sig farvel til Dorthe Bébe og god dag til en ny sæson på Team Teatret

Nye tider på teatret

”The show must go on”, er et klassisk udtryk i scenekunsten, og således også på Team Teatret. Her har teaterleder Dorthe Bébe planlagt, rettet an og købt ind til næste sæson.

Kom og hør hendes præsentation af sæsonen, hvor der, som altid, er teater for børn, unge og voksne. Det gør hun mandag den 22. maj kl. 16 til 18. Her sætter hun ord på dans og replikker, musik og bevægelse, latter og alvor. Alt det, der kendetegner en sæson på Hernings eget egnsteater.

Samtidigt sætter hun ord på sin tid på teatret, for arrangementet er også din lejlighed til at sige farvel til Dorthe Bébe, inden hun forlader lederstolen for at rejse til København.

Du er velkommen til at dukke op, men det vil være skønt, hvis du sender en mail på mail@teamteatret.dk

Vi lukker op for salget af billetter til sæson 23-24 samme dag. Glæd dig, det gør vi.

Konferencier: Teaterleder Dorthe Bébe

Producent : Team Teatret