- connecting growth

Nyt kompetence- og talentudviklingsprojekt i kulturregion Midt- og Vestjylland

WIRED er et partnerskabsprojekt baseret på fem projektpartnere og fem talentlag indenfor projektpartnernes fag. De tre kunstneriske partnere er Team Teatret (Herning), Black Box Dance Company (Holstebro) og Ensemble MidtVest (Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer). De to øvrige projektpartnere bliver en virksomhed og en professionel sportsklub, som udvælges i foråret 2020.

WIRED udforsker, hvordan udøvende professionelle og talentelever kan udvikle kompetencer og tilegne sig nye egenskaber ved at bruge andre fagområders perspektiver og metoder. Gennem forskellige udviklingsforløb, vil de fem partnere og aspiranterne i de fem talentmiljøer springe ud i ukendte zoner for at smage på og lære af hinandens fagligheder – i praksis. Udviklingsforløbene påbegyndes med 22 forskellige masterclasses, som afholdes af udvalgte anerkendte europæiske mestre fra de fem fagfelter. Herefter gennemføres en målrettet kompetenceudviklingsfase mellem de deltagerne partnere.

Det centrale i WIRED er mødet mellem fagligheder og derfor bygges udviklingsforløbene op omkring faglige krydsfelter, hvor de deltagende afprøver sig selv og sin faglighed gennem skæve vinkler i nye fagfelter:

WIRED er som kulturaftaleprojekt støttet af Kulturministeriet, Herning Kommune og hele Kulturregion Midt- og Vestjylland bestående af Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer kommuner. Pilotprojektet finder sted i 2020 og det 4-årige kulturaftaleprojekt vil finde sted i januar 2021 – marts 2024.

Projektet er forankret på Team Teatret og ledes af projektleder Anna Marie Houe.

Kontakt gerne Anna Marie Houe pr. mail eller på tlf. 3162 8907